Grundlæggende kemi

GRUNDLÆGGENDE KEMI 

 - Det periodiske system -

Ord der hører til det periodiske system:

1. Atomnummer 
2. Hovedgrupper
3. Perioder
4. Ædelgasserne
5. Alkalimetallerne 
6. Halogener 
7. Oktetreglen
8. Atomets opbygning 
9. Isotoper

Det periodiske system er et system der opdeler grundstofferne efter antallet af protoner i kernen og af elektroner i den ydre skal. Hvert grundstof har et atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen.

Det periodiske system er delt op i hovedgrupper hvor alle atomer i hver enkelt hovedgruppe har lige mange elektroner i den yderste skal. Der er 8 hovedgrupper i alt --> atomer i samme hovedgruppe besidder derfor mange af de samme egenskaber, fordi det er antallet af elektroner i den yderste skal der er betydningsfuld.

Der er 7 perioder i det periodiske system der er inddelt efter hvor mange elektronskaller et atom har. Grundstoffet hydrogen har 3 udgaver af sig selv --> hydrogen uden neutroner, hydrogen med 1 neutron og hydrogen med 2 neutroner --- men det er stadig det samme stof. Dette kaldes for Isotoper.

Ædelgasser er i den sidste hovedgruppe (8). En ædelgas er et slags *fuldendt* atom, det vil betyde at en ædelgas behøver ikke at gå sammen med et andet stof for at blive fuldendt. En ædelgas har normalt 8 elektroner i den yderste skal, som er det højeste antal af elektroner man kan have i den yderste skal.

Der findes en gruppe af metaller ved navn Alkalimetaller der befinder sig i den første hovedgruppe og består af en række metaller som er ret skinnede på deres overflade --> Bortset fra alkalimetallet Cæsium som har en mere mat guldfarve. Metallerne slutter alle sammen med: um. Det kemiske fællestræk for alkalimetallerne er at de alle har 1 elektron i deres yderste skal, selvom de godt vil have 8 ligesom ædelgasserne.

Halogener (betyder saltdannere på græsk), er en kemisk gruppe af grundstoffer i det periodiske system, i den 7. hovedgruppe. De kan reagere med metaller og danner derefter salte, derved navnet "saltdannere". Halogerne mangler kun 1 elektron i deres yderste skal for at blive "fuldendte".

 Der findes en regel for det med at opgive eller modtage elektroner, for at ligne en ædelgas, kaldet oktetreglen. De letteste grundstoffer i systemet, hydrogen, lithium, beryllium og bor stræber dog kun efter 2 elektroner i den yderste skal fordi ædelgassen Helium kun har 2, men der er en helt anden regel ved navn dubletreglen der forklarer det. Oktetreglen gælder kun for hovedgrupperne.

Et atom (udelelig på græsk) består af en atomkerne med et par protoner (positive) og neutroner (neutrale). Rundt om atomkernen er der elektronskaller med elektroner i. Antallet af elektroner i elektronskallerne kommer an på atomet.

GRUNDLÆGGENDE KEMI:Side 8-12
Atomer og andre småting:- For ca 2400 år siden påstod den græske tænker Demokrit, at når man bliver ved med at halvere et stof må det på et tidspunkt blive så småt at det ikke kan deles. Dette kaldte han for et atom = udelelig.

- Et atom er den mindste del af alle grundstoffer.

- Atomer har en diameter der er mellem 0,000 000 0001 m og 0,000 000 0004 m.

- I 1897 opdagede englænderen Joseph Thomson at atomer alligevel kunne deles --> at de indeholdt endnu mindre dele.Thomson opdagede også at atomer består af noget tungt, der er positivt ladet, og noget let der er negativt ladet.

- Ernest Rutherford opdagede i 1911 at atomkernen er langt mindre en atomet --> 1000 gange mindre en selve atomet.

- Niels Bohr indså i 1913, at elektronerne befinder sig i skaller omkring atomkernen. Når en elektron bevæger sig fra en skal til EB anden, der er nærmere ved kernen, udsendes lys. Dette lys har en farve, som afhænger af hvilke skaller, elektronerne springer mellem.

- Hvert grundstof udsender bestemte farver, når det bliver varmet op. Niels Bohr var den første der kunne forklare fænomenet.
KVANTEFYSIK: Elektroner er ikke altid små partikler, nogle gange kan de være bølger.