- Organisk kemi handler alt sammen om organiske forbindelser der indeholder carbon (kul). (Med undtagelse af hydrogen.)
- De indeholder også hydrogen og man kalder dem derfor også kulbrinter
Alkoholer
- Alkaner: enkeltbindinger mellem hydrogen og kul. \
- Alkener: dobbeltbinding mellem hydrogen og kul. > Mellem c’erne.
- Alkyner: tripelbinding mellem hydrogen og kul. /
Eksempel på en alkan: H H
H C — C H
H H
Eksempel på en alken: H H
H C = C H
_
Eksempel på en alkyn: C = C
H H
Man giver navnet alt efter hvor meget carbon der er i molekylet.
Navngivning af tal ved organisk kemi (Kom n på når navngivning fx methan:
1 = Metha
2 = Etha
3 = Propa
4 = Buta
5 = Penta
6 = Hexa
7 = Hepta
8 = Okta
9 = Nona
10 = Deka
- Den alkohol vi drikker hedder Ethanol (C2H5OH)
- For at omdanne et stof til et alkohol skal bytte et H ud med et O og derpå bygget et H.
- Hvis man sætter to O’er på skal man også indikere dette med (di).
Organiske stoffer i hverdagen:
- Sprit
- Kølervæske
- Rengøringsmiddel
- Spiritus
- Træsprit
- Opløsningsmidler
- Eddike
- Motorbrændsel
- Håndsæbe
- Alkohol (Ethanol)
- Gæring: Gærcelle + C6H12O6 (sukker) —> C2H5OH*2 + CO2*2 + Energi
- Man får tømmermænd, når ethanol går i forbindelse med kroppens ilt bliver der dannet Ethanal (der er et giftstof) og 2 H2O. Derfor kaster vi op for at få det ud af systemet.
- Ethanol fordamper ved cirka 80 grader
- Ethanol fordamper ved cirka 80 grader
Isomere:
Samme Formel, men forskellig struktur. Samme funktion dom en isotop.
Det kan være vigtig for koge punktet.
Der er 3 forskellige isomere.
_____________________________________________________________________________
SAMMENLIGN ALKOHOLER
- undersøg nogle alkoholer og find egenskaber -
MATERIALER:
- Methanol
- 2-prpanol
- 1-butanol
- 1-pentanol
- Rensebenzin
- Diverse materialer
- Sikkerhedsbriller
- Beskriv og udfør forsøg, hvor du undersøger alkoholernes lugt, fordampningsevne, opløselighed, massefylde og kogepunkt.
- Brug kun 2-5 ml i undersøgelserne. Lav en liste over de materialer, du skal bruge. Skriv stikord ned om dine forsøg.
1-Butanol:
Lugt: neglelaksduft, kraftig, meget spritagtig, bitter.
Fordampningsevne: 9 min 22 sek.
Opløselighed i vand: Opløses ikke i vand
Opløselighed i benzin: Opløses i benzin
Vægt pr 10 mm: 7,82 g
Opløselighed i vand: Opløses ikke i vand
Opløselighed i benzin: Opløses i benzin
Vægt pr 10 mm: 7,82 g
2-methyl-2-propanol:
Lugt: Sprit med oliven estrakt.
Fordampningsevne: 31 sek.
Opløselighed i vand: Opløses i vand
Opløselighed i benzin: Opløses i benzin
Vægt pr 10 mm: 7,49 g
Opløselighed i vand: Opløses i vand
Opløselighed i benzin: Opløses i benzin
Vægt pr 10 mm: 7,49 g
1-Pentanol, ren:
Lugt: Nøddeagtig, syrlig,
Fordampningsevne: 9 min
Opløselighed i vand: Opløses ikke i vand
Opløselighed i benzin: Opløses i benzin
Vægt pr 10 mm: 8,0 g
Opløselighed i vand: Opløses ikke i vand
Opløselighed i benzin: Opløses i benzin
Vægt pr 10 mm: 8,0 g
Methanol:
Lugt: Svaglig, nyt gummi/plastik, lim
Fordampningsevne: 3 min. 33 sek.
Opløselighed i vand: Opløses i vand
Opløselighed i benzin: Opløses ikke i benzin
Vægt pr 10 mm: 7,88 g
GÆRING:
Hvad er gær?
- Gær er levende. Gær er små levende organismer - gærsvampe. En enkelt gærsvamp består af én celle, som er så lille, at man ikke kan se den med det blotte øje. Gærceller forekommer enkeltvis eller i kæder. Der findes mange forskellige gærarter.
- Gærcellerne er nærmest kugleformede eller æggeformede. De måler omkring 0,005 - 0,01 millimeter (5-10 my) i størrelse.
- Hvis man udsætter en gærcelle for fugt, næring og en passende temperatur, kan man få den til at formere sig. Gær formerer sig ved knopskydning. knopskydning vil sige, at gærcellen skyder en ny gærcelle ud fra sin egen celle, som får udseende og størrelse som modercellen. Gær kan altså reproducerer sig selv igen og igen, hvis den får de rette betingelser
- Produktion af bagegær, altså formering af gærsvampe, kræver andre reaktionsbetingelser end ved alkoholfremstilling.
- Ved gærfremstilling er det nødvendigt hele tiden at tilføre gæren oxygen (ilt,luft). samtidig må gæren ikke overfodres.
- Sukker bruges som foder for gæren --> som bedst formerer sig ved 30-32 grader. I praksis må sukkerkoncentrationen i vækstperioden på intet tidspunkt blive mere end ca. 0,5 %. Derfor tilsættes sukkeret langsomt og i takt med, at det fordøjes af gæren.
- På spritfabrikkernes virksomhed i Grænå foregår både en produktion af ethanol og af bagegær. Som en sidegevinst: ved ethanolfremstilling fås carbondioxid, der opsamles og sælges under betegnelsen kulsyre.
DESTILATION
- En god destillation forgår langsomt
- Det er vigtigt at kende kogepunktet for alkoholen.
- Man bruger pimpsten (små grå sten) for at undgå at det koger for voldsomt, samt bliver væsken cirkulerer.
ALKOHOLS PROCENTER
- Ethanols massefylde er 0,8 g/ml. Derfor vejer 500 ml ren ethanol 0,8 * 500 = 400 g.
- 500 ml vand vejer 500 g, fordi vands massefylde er 1,0 g/mL.--> Vand vil derfor skilles med ethanol.
- De vejer tilsammen 900 g men hvis du blander 500 g ethanol med 500 g vand vil du overraskende finde ud af at det kun vejer 960 mL.
PROMILLER
Promilleberegninger:
- i gennemsnit kan man regne med, at ca. 55% af en kvindes vægt er kropsvæske, heri medregnet blod.
- for mænd er det tilsvarende tal 68%
_______________________________________________________________________
DESTILLATION AF RØDVIN
Opløselighed i vand: Opløses i vand
Opløselighed i benzin: Opløses ikke i benzin
Vægt pr 10 mm: 7,88 g
GÆRING:
Hvad er gær?
- Gær er levende. Gær er små levende organismer - gærsvampe. En enkelt gærsvamp består af én celle, som er så lille, at man ikke kan se den med det blotte øje. Gærceller forekommer enkeltvis eller i kæder. Der findes mange forskellige gærarter.
- Gærcellerne er nærmest kugleformede eller æggeformede. De måler omkring 0,005 - 0,01 millimeter (5-10 my) i størrelse.
- Hvis man udsætter en gærcelle for fugt, næring og en passende temperatur, kan man få den til at formere sig. Gær formerer sig ved knopskydning. knopskydning vil sige, at gærcellen skyder en ny gærcelle ud fra sin egen celle, som får udseende og størrelse som modercellen. Gær kan altså reproducerer sig selv igen og igen, hvis den får de rette betingelser
- Produktion af bagegær, altså formering af gærsvampe, kræver andre reaktionsbetingelser end ved alkoholfremstilling.
- Ved gærfremstilling er det nødvendigt hele tiden at tilføre gæren oxygen (ilt,luft). samtidig må gæren ikke overfodres.
- Sukker bruges som foder for gæren --> som bedst formerer sig ved 30-32 grader. I praksis må sukkerkoncentrationen i vækstperioden på intet tidspunkt blive mere end ca. 0,5 %. Derfor tilsættes sukkeret langsomt og i takt med, at det fordøjes af gæren.
- På spritfabrikkernes virksomhed i Grænå foregår både en produktion af ethanol og af bagegær. Som en sidegevinst: ved ethanolfremstilling fås carbondioxid, der opsamles og sælges under betegnelsen kulsyre.
DESTILATION
- En god destillation forgår langsomt
- Det er vigtigt at kende kogepunktet for alkoholen.
- Man bruger pimpsten (små grå sten) for at undgå at det koger for voldsomt, samt bliver væsken cirkulerer.
ALKOHOLS PROCENTER
- Ethanols massefylde er 0,8 g/ml. Derfor vejer 500 ml ren ethanol 0,8 * 500 = 400 g.
- 500 ml vand vejer 500 g, fordi vands massefylde er 1,0 g/mL.--> Vand vil derfor skilles med ethanol.
- De vejer tilsammen 900 g men hvis du blander 500 g ethanol med 500 g vand vil du overraskende finde ud af at det kun vejer 960 mL.
PROMILLER
Promilleberegninger:
- i gennemsnit kan man regne med, at ca. 55% af en kvindes vægt er kropsvæske, heri medregnet blod.
- for mænd er det tilsvarende tal 68%
_______________________________________________________________________
DESTILLATION AF RØDVIN
FORMÅL:
At fjerne (destillere) rødvinen fra alkoholen, så man får ren alkohol (ethanol) over i reagensglasset.
MATERIALER:
- Stativ
- Reagensglas
- Rundbundet kolbe
- Bunsenbrænder
- Bægerglas
- Niveaubord
- Rødvin
- Pimpsten
- Vand --> evt. med isterning for koldhed
- Termometer
FREMGANGSMÅDE:
Man stiller forsøget op som på billedet, hvor rødvinen (m. pimpstenene) ligger i den rundbundede kolbe og vandet i bægerglasset. Derefter varm rødvinen (m. pimpstenene) op til en temperatur af 78 grader. Hold øje med at temperaturen ikke falder eller stiger. Derefter vent til at der er overført en del ethanol over i reagensglasset. Held ethanol over i en lille glasskål og sæt ild til det. Hvis det brænder, er dit forsøg lykkedes :-D!
___________________________________________________________________
At fjerne (destillere) rødvinen fra alkoholen, så man får ren alkohol (ethanol) over i reagensglasset.
MATERIALER:
- Stativ
- Reagensglas
- Rundbundet kolbe
- Bunsenbrænder
- Bægerglas
- Niveaubord
- Rødvin
- Pimpsten
- Vand --> evt. med isterning for koldhed
- Termometer
FREMGANGSMÅDE:
Man stiller forsøget op som på billedet, hvor rødvinen (m. pimpstenene) ligger i den rundbundede kolbe og vandet i bægerglasset. Derefter varm rødvinen (m. pimpstenene) op til en temperatur af 78 grader. Hold øje med at temperaturen ikke falder eller stiger. Derefter vent til at der er overført en del ethanol over i reagensglasset. Held ethanol over i en lille glasskål og sæt ild til det. Hvis det brænder, er dit forsøg lykkedes :-D!
___________________________________________________________________
Ingen kommentarer:
Send en kommentar